Arkiv: May 2012

  • 31.05.2012

    Bare fordi man ikke har en have eller en stor terrasse er der altså ingen undskyldning for ikke at skabe et fantastisk hyggeligt udeliv. Se bare hvor meget disse mennesker har fået ud af deres små altaner. Jeg er imponeret.

    Photobucket
    Photobucket

    Photobucket
    Photobucket
    Photobucket
    Photobucket
    Photobucket

    (source: Alvhem Makleri og Interiör)

  • 23.05.2012

    Åh alle os husejere får grå hår, når man nævner ordet postkasse....jeg havde i hvert fald en del bøvl med at få postkassen rykket ud til skellet inden årsskiftet, således at Post Danmark ikke skulle gå for langt - pjat...kan sagtens forstå dem, men nøj hvor jeg synes, det er sjovt at se, alle de kreative hovsa-løsninger folk rundt omkring har lavet, fordi det lige pludselig skulle gå hurtigt.

    Men...er man til lækkert design, så er jeg faldet over de fedeste produkter, som vi netop har købt hjem til Cahetu. Det er Design Letters der står bag, og dem kender du sikkert fra de fede Arne Jacobsen porcelænskopper eller de seje bogstaver til indendørs brug. Men nu har de lanceret bogstaver og tal til udendørs. Eksempelvis på postkassen, hoveddøren eller facaden. Så byd dine gæster velkommen med maner :-) Det har jeg i hvert fald tænkt mig.

    Design Letters udendørs bogstaver
    Photobucket
    Photobucket

  • 14.05.2012

    Min kæreste og jeg brugte en del tid i haven i går og blev enige om, at vi skal have fingrene i en hængekøje til de mange varme sommerdage på barsel. Vi har fundet ud af hvor den skal hænge, så nu mangler vi bare at vælge den helt rigtige hængekøje. Vi har selv tre forskellige hængekøjer hos Cahetu fra Madam Stoltz, og vi ender naturligt nok med at købe en af dem. Selv hælder jeg mest til hængekøjen i net. Så vil jeg smide et lækkert vattæppe fra Tine K Home i og nogle skønne puder. Har lidt på fornemmelsen, at jeg kommer til at tilbringe en hel del timer der :-)

    Her får I lidt øvrige inspirationsbilleder.

     Photobucket

    (source: citified)

    Photobucket

    (source: tinywhitedaisies)

    Photobucket

    (source: conflictinghearts)

  • 08.05.2012

    For en god uges tid siden fik jeg min skønne veninde Louise på besøg. Udover at have en hyggelig brunch på programmet, så var formålet med besøget også at finde nogle lækre ting hos Cahetu, der kunne pifte Louises lejlighed lidt op og give den nyt liv. Og sikke en fest vi havde. Et nyt sengetæppe, nye puder, vaser og liv til væggene har skabt et helt nyt hjem. Desværre var vi så dumme ikke at tage 'før' billeder. Øv øv. Men det færdige resultat kan I se her. Vi er selv ret godt tilfredse. Hvad synes I?

    Playtype plakat og Omaggio vaser

    Vi valgte en Playtype plakat med bogstavet G - rammen er fra Ikea. Derudover så købte Louise to Omaggio vaser fra Kähler i gul og grå.
    Den gule vase passer så fint over i sengemiljøet.

    Louise Roe puder og HAY sengetæppe

    På sengen har vi lagt et gråt Mega Dot sengetæppe fra HAY og de fire skønne puder er alle fra Louise Roe. Cherry Branch puden er fra Louise Roes seneste kollektion og de tre strikpuder er skønne klassikkere. Vi synes det gav et flot pift med den gule pude.

    Maggie Kempinska og Silke Bonde print

    På væggen over sengen har Louise valgt to kunstprints af Maggie Kempinska, fine postkort fra Silke Bonde og plakater fra kind by nature.
    Alle i rammer fra Ikea.

    Og se bare her, hvor fint de forskellige ting hænger sammen.

    Photobucket

  • 04.05.2012

    Denne uge har været travl. Rigtig travl. Men dog fyldt med gode ting. I mandags var min mor jeg på Bornholm hele dagen med boligstylist Lene Samsø og fotograf Christina Kayser Onsgaard. Vi lavede boligreportage fra familiens sommerhus og havde en fest. Lover at der kommer et indlæg en af dagene. Derudover så er Cahetu gået online med et nyt layout, fyldt med nye gode funktioner, som forhåbentligt gør shoppe oplevelsen endnu bedre - det er i hvert fald meningen. Vi mangler stadig en del designmæssige detaljer, men de kommer.

    I dag puster jeg så ud og nyder stilheden. Min kæreste er sendt på herretur til England, og jeg trisser rundt i afslappet tøj, Agnes Obel på anlægget, varm te på kanden og med en masse små hyggelige projekter i støbeskeen.

    Jeg håber også, at I får en dejlig Bededag - måske med et par lækre hveder til kaffen? Dette billede faldt jeg over, og det beskriver meget godt den stemning og det humør, jeg er i i dag - sådan lidt svævende på en lyserød sky.

    Photobucket

    (Foto: Frida Ramstedt, Trendenser.se)