I disse dage drømmer jeg mig væk til afslapning og sommer og sol - og meget gerne i et lille dansk kolonihavehus - i hvert fald hvis det minder om dette. 3,5 millioner kr er det netop solgt til - og dermed er det den højeste pris for en kolonihave nogensinde registreret i Danmark.
Det er boligstylist Sidsel Zachariassen, der er den dygtige kvinde bag - hun brugte halvandet år på at opføre, indrette og kæle for finesserne. Jeg synes det er virkelig gennemført og lækkert. Kan huske at jeg fulgte processen i en avis på et tidspunkt. Man kan jo kun undre sig over, hvorfor hun mon ønsker at sælge det.