16.07.2013

Knager. De er helt uundværlige. Men de står sandsynligvis ikke øverst på din ønskeliste til boligen. Det gør de i hvert fald ikke på min.

Og det til trods for, at jeg har dem hængende både i entreen, køkkenet, soveværelset, på badeværelset og på Alfreds værelse. Det er immervæk mange knager. Så hvorfor ikke få det bedste ud af det?

Jeg har samlet nogle billeder, som inspirerer mig til at bruge knager lidt mere kreativt i indretningen - og nederst kan du læse mine tre tips.

 

Som billederne fint illustrerer, så er der mange måder at bruge knagerne på.

Men her får du min tre bedste knage-tips:

1. Knager er ikke kun en praktisk nødvendighed. Tænk det i stedet som noget dekorativt. En væg med knager kan snildt fungere som en fin installation.

2. I stedet for at hænge en bunke ens knager på rad og række, giver det en sjov effekt at hænge forskellige flotte knager op i tilfældig orden. Så kan de også hænge i både voksen- og børnehøjde.

3. Hvem siger, at en knage kun skal have én funktion? Normann Copenhagen laver eksempelvis knager, som også fungerer som et spejl. Perfekt til entreen. Og Nomess har lavet en knagerække, som også er en hylde.

Kommentarer