Arkiv: October 2013

  • 23.10.2013

    Udfordringen hjemme hos mig er at indrette et pænt værelse til to drenge i to forskellige alderstrin - 1 år og 3 år, og samtidigt skabe et funktionelt rum, med plads til vild leg og store armbevægelser. Der skal være masser af gulvplads til at boltre sig på og en masse opbevaring til at opbevare alt det legetøj de to ejer - samtidigt med at det selvfølgelig skal være hyggeligt at være i.

     photo Cahetu-kids-dot_zps2cea48a8.jpg

    Jeg har en navneranke for hver af drengene i to af vinduerne, en lampe over lænestolen, der indbyder til højtlæsning med et lunt tæppe og to sækkestole til at putte sig i, står foran. I tremmesengen ligger slangen på babysengesættet og den halvhøje seng er redt med et junior sengesæt. Desuden forestiller mig en masse hus-bogkasser på række til opbevaring og et børnebord dækket med to sæt melamin børnestel.
    Kh. Sarah
    Bag børne- og boligbloggen er Sarah, der er mor til Alvin & Villum, og arbejder som freelance journalist og livsstilsblogger. Sarah er uddannet cand. mag. i Medievidenskab og Digital Kommunikation, og elsker de digitale kommunikationsmuligheder, hvor æstetikken og det visuelle er i fokus. Privat bor Sarah i en gammel villa i Nordsjælland, som Sarah og hendes mand købte som totalt håndværkertilbud for to år siden, og on going har renoveret og sat i stand.
  • 21.10.2013

     photo Skaeligrmbillede2013-10-21kl104217_zpsee3e0cbc.png

    Vi er så heldige, at Sarah fra Pixiblog vil gæsteblogge for os her på Cahetuliv. I løbet af de næste par uger vil du derfor støde på indlæg, som Sarah har forfattet. Sarah skriver normalt om hverdagslivet som freelancejournalist, mor, hustru og boliginteresseret. Vi glæder os meget til at læse, hvad Sarah har på hjerte.

  • 18.10.2013

    Da kvinden bag Ferm Living, Trine Andersen, skulle indrette sit hjem, ville hun gerne tapetsere nogle vægge. Men lige meget hvor hun kiggede hen, kunne hun ikke finde det, hun ledte efter. Ofte var udvalget for lille og prisen for høj.

    Derfor startede Trine Ferm Living i 2006 med en lille kollektion af tapeter og wallstickers, som på daværende tidspunkt var meget hot. Det viste sig hurtigt, at der var mange danskere, som også havde savnet det, Trine havde savnet. Efterspørgslen var stor, og derfra gik det stærkt for Trine og Ferm Living, som fik en fast kollektion af tapeter og wallstickers. De populære wallstickers gik fra at være ren dekoration til også at være funktionelle og lærerige – som eksempelvis deres to-do-liste sticker.

    De seneste år har Ferm Living imidlertid bevæget sig fra kun at beskæftige sig med wallstickers og tapeter til at være et helstøbt boligbrand med accessories til hele hjemmet. Kollektionen tæller puder, sengetæpper, badeforhæng, sengetøj, viskestykker, hylder, knager og meget, meget mere. For overskuelighedens skyld er kollektionen inddelt i seks kategorier: Objects, Kitchen, Textiles, Office, Walls og Kids.

     photo 20_Ferm0669_zps469ffe17.jpg

    Med et sengetæppe så smukt, er det ikke nødvendigt med meget mere pynt i soveværelset.

    Inspiration i hverdagslivet
    Trine lader sig inspirere af livet og hverdagen. Da hun startede Ferm Living designede hun tapeter, fordi hun selv manglede dem. Da hun blev mor designet hun en masse lækre produkter til børneværelset, og da hun flyttede til noget større satte hun fokus på boligtekstiler og accessories til køkken, bad og kontor. Trine mester at bevare den røde tråd, så alle hendes kollektioner passer sammen og supplerer hinanden. Det giver et smukt og helstøbt udtryk.

     photo 53_Ferm1137_zps7b25ea7d.jpg

    Ferm Living forstår om nogen at lave lækre ting til børneværelset.

    Skandinavisk design og retro charme
    Det designmæssige udtryk hos Ferm Living trækker på referencer fra skandinavisk design og retro charme. Og så fornægter hendes baggrund som grafisk designer sig heller ikke. Alverdens geometriske figurer, striber og former optræder på Ferm Livings designs. Farverne spænder bredt, men er ofte holdt i smukke douce farver, som komplimenterer hinanden smukt og giver et fint ensartet udtryk. Materialerne spænder også vidt. Både træ, messing, porcelæn og økologisk bomuld bliver anvendt.

     photo 02_Ferm0473_zpsa973d802.jpg

    Smukke puder i lækre farver og grafiske mønstre.

    Juletræstæppet, der blev revet væk
    I 2012 introducerede Ferm Living et juletræstæppe i et enkelt design med sorte og hvide trekanter. Tæppet blev revet væk, inden man kunne nå at stave til jul. I 2013 har Ferm Living suppleret sidste års bestseller med tre nye designs. Men igen i år er det det sort/hvide fra 2012, som er blevet revet væk. Men de øvrige tre design har såmænd også været populære. Ferm Living meldte allerede i september udsolgt af juletræstæpper.

    Årets ildsjæl 2013
    Ved Bolig Magasinets Design Awards i 2013 blev Trine belønnet for hendes hårde slid. Hun blev af magasinet tildelt prisen som årets ildsjæl. Prisen fik hun for hendes vilje og engagement samt hendes øje for lækkert design, som hun producerer til overkommelige priser. Hvad der startede med en kollektion af tapeter og wallstickers er i dag en international succes.

    Samarbejde med Kristina Krogh
    Ferm Livings efterårskollektion 2013 indeholder fire illustrationer af den talentfulde grafiske designer Kristina Krogh. Illustrationerne passer perfekt ind i Ferms univers – men man er heller ikke i tvivl om, at det er Kristina, som står bag illustrationerne. Samarbejdet med Kristina Krogh er kun ét ud af flere spændende samarbejder. Også Mariken Steen, Ruth Vissing og Cecilia Pettersson har tryllet i samarbejde med Ferm.

     photo illustartioner_Wood_Ferm0834_838_839_842_zps5b1dce32.jpg

    Illustrationer af den dygtige grafiker Kristina Krogh.

    Ferm Living – Ferm på fingrene
    Navnet Ferm Living er inspireret af Trines farmor, som ofte brugte udtrykket ’ferm på fingrene’ om dem, som var dygtige til at bruge deres hænder. Trine er overbevist om, at hendes farmor ville synes godt om Ferm Living, eftersom produkterne er moderne men godt håndværk og i god kvalitet.

    Flyvefærdig fugl
    På toppen af Ferm Livings logo sidder en lille fugl. Historien bag fuglen er sjov. Inden Trine startede Ferm Living, var hun til håndlæser med en flok kollegaer. Håndlæseren fortalte Trine, at hun snart måtte bestemme sig for, om hun vil være selvstændig eller ej. Håndlæseren kunne nemlig se, at der sad en lille fugl og så meget forvirret ud. Derfor syntes Trine, at den lille fugl skulle med, da hun startede Ferm Living. Og nu er den lille fugl vist mere stolt og tilfreds end forvirret.

    Her i Cahetu er vi helt pjattede med Ferm Livings lækre designs og det gode, gedigne håndværk.

  • 10.10.2013

    Da vi for en måneds tid siden blev præsenteret for Menus nye produkter designet af Norm Architects, begyndte vores hjerter at slå lidt hurtigere. Vi faldt øjeblikkelig for de rene og lidt maskuline designs. Og da vi i går besøgte Menus showroom i Fredensborg, nåede vores begejstring til nye højder.

    Vi har netop lagt en ordre og venter nu blot på, at de første varer lander i butikken. Du kan blandt andet glæde dig til deres stel New Norm Dinnerware, som du måske har set,  hvis du har været på Restaurant Höst og spise.

    Stellet udtrykker alt det, man forstår ved nordisk. Det er enkelt, i lækre grå-blå toner og så kan det mikses på kryds og tværs, hvorfor Norm Architects også kalder det et interaktivt stel.

     photo New-Norm_Location_Norm_16_Download-72dpi-JPG-RGB_114961_zps77bafb60.jpg

    New Norm Dinnerware kan mikses på kryds og tværs, og de enkelte dele kan bruges på utallige måder.

     photo New-Norm_Location_Norm_15_Download-72dpi-JPG-RGB_114964_zps074f3667.jpg

    Lækre termokopper i smukke farver. I serien af kopper er der også sneget sig en rosa kop ind.

    Vi faldt også pladask for deres Flip Around Table, som kan bruges som både bord, skammel og bakke.

     photo Flip-Around_Location_Norm_06_Download-72dpi-JPG-RGB_114976_zpsaa29f183.jpg

    Flip Around Table kan bruges som både skammel, sidebord og bakke.

    Også deres badeserie fandt vej til vores hurtig-bankende designhjerter. Vi synes, det er en værdig konkurrent til VIPP's smukke badeværelsesserie. Udtrykket er helt enkelt og funktionelt.

     photo Towel-Ladder_Location_Norm_03_Download-72dpi-JPG-RGB_114962_zps6829ab0a.jpg

    Her ser du både badeværelsesserien, Flip Around Table og den smukkke håndklædeholder, som vi naturligvis også skal have.

    Der er mange flere lækre nyheder på vej fra Norm by Menu, som vi nok skal pippe om her på bloggen, på facebook og på Instagram. So stay tuned.

    Kh. Ninna

  • 07.10.2013
     photo bynordstemning_zpse9c84bec.jpg

    Lækkert sengetøj fra By Nord

    Jeg har altid været vild med sengetøj. Og mit lager er sandsynligvis også større end de flestes. Men jeg ved simpelthen ikke noget bedre, end at hoppe i en nyredt seng med lækkert sengetøj. Jeg har sengetøj i alle mulige forskellige farver og mønstre, men i øjeblikket har jeg en forkærlighed for lyst sengetøj. Det er på en eller anden måde lidt hotel-lækkert at sove i helt lyst sengetøj.

    Nedenfor har jeg samlet et udvalg af det lyse sengetøj, vi har hos Cahetu. Jeg er fuldstændig vild med alle seks sæt.

    Har I en favorit?

    Kh. Ninna

  • 02.10.2013

    Jeg er lige flyttet fra et stort hus til en mindre lejlighed. Det har betydet en hel del oprydning og en hel masse ture til genbrugsstationen og genbrugsbutikker. Jeg har skillet mig af med en masse ting, som jeg har haft i mit hjem i mange år, og det har givet plads til nogle nye ting. Se her, hvad jeg blandt andet drømmer om :-)

    Det er første år, vi har taget de store Hurricanes fra By Nord hjem. Jeg har allerede flere af deres Nordlys derhjemme, og jeg glæder mig helt vildt til at udvide samlingen med dette Hurricane-glas i den lækre, varme farve 'Coffee Brown'. Jeg vil have den stående på gulvet med bloklys i.

    I vindueskarmen skal Lup-stagen fra HAY stå. Den passer perfekt til alle de sorte og grå ting, jeg har i min stue.

    Sofaen skal piftes op med en lækker plaid en en ny pude i marmorprint fra Ferm Living. Marmorprintet hitter virkelig i øjeblikket, og jeg bliver mere og mere vild med det.

    Hvert år forkæler jeg mig selv med et nyt sæt sengetøj. I år skal det være det hvide, stonewashed fra By Nord. Det er blødere end blødt og en sand fornøjelse at sove i.

    Har I nogen favoritter?

    Kh. Helle

  • 01.10.2013

    Så blev det min tur til at vise jer, hvad der står øverst på min ønskeseddel i øjeblikket. Det var svært for mig at vælge, men jeg er meget inspireret af produkter i sort,- grå- og hvide nuancer. Jeg har derfor valgt fem produkter, som er meget rene i deres udtryk, men alligevel meget iøjnefaldende på grund af enten form eller print.

    Plakaten fra Lisa Grue er jeg faldet pladask for. Jeg synes printet er så fint - geometrisk og enkelt - og alligevel meget detaljeret. Puden fra Louise Roe vil passe så fint i min lille, sorte sofa.

    Vasen fra Lyngby Porcelæn er der ikke så meget at sige om - andet end at den bare er pæn og klassisk. Jeg har den allerede i en mindre udgave, men den store her vil være perfekt til efterårets grene.

    I småtingsafdelingen vil jeg fylde skabet med servietter med fine prints. Her synes jeg, det er oplagt at bruge marmorservietterne fra Ferm Living, som vil være meget smukke på en hvid tallerken.

    Kh. Camilla