Arkiv: February 2014

  • 28.02.2014

    Som I måske har opdaget, har vi her hos Cahetu en kok i familien. I forbindelse med udarbejdelsen af vores kommende magasin, surfede lidt rundt på hendes blog, hvor vi fandt denne super lækre opskrift, som vi helt sikkert skal prøve af henover weekenden! Ser den ikke bare super lækker ud?

    Vi giver Jer her: Rootza med kylling, grillet squash og pesto, mmmmhh....

     photo Rootza-3-1_zps26963c17.jpg

    Opskriften på denne lækre sag er som følger:

    1 bund
    1⁄2 groftrevet blomkål ELLER knoldselleri (ca 400 g)
    1⁄2 groftrevet hvidkål
    1 finthakket løg
    3 æg

    olivenolie
    salt og peber
    2 dl tomatsauce

    Forvarm ovnen til 200 grader.
    Rør rodfrugter grundigt sammen med æg, salt og peber, og fordel massen på en bradepande med smurt bagepapir. Pensl overfladen med olivenolie, og bag Rootza’en i ovnen ved 150 grader i 45 til 50 minutter, eller til den er fint gylden i farven. Tilbered tomatsaucen, mens bunden bager eller brug færdiglavet tomatsauce.

    Fyld
    1 stor squash
    300 g  stegt kyllingefilet
    1 portion pesto, for eksempel persillepesto
    1 håndfuld friskhakkede krydderurter (kan udelades)

    Skær squashen i tynde skiver på langs. Pensl skiverne med olivenolie på begge sider, og steg dem på en forvarmet pande, gerne en grillpande.
    Fordel tomatsaucen over bunden og derefter grillet squash, stegt kylling i strimler og pesto.

    Bag Rootza’en færdig i 10-15 min ved 200 grader, og drys med krydderurter inden servering.

    Laver du en pizza på den her måde er det faktisk en Rootza - idet du bruger rodfrugter i stedet for mel;) Du kan selvfølgelig selv variere fyldet ud fra, hvad du kan lide.

    Opskriften her og mange flere tips og idéer til madlavningen kan du finde på Katrines blog Stenalderkøkken.dk

  • 26.02.2014

    Vi har fået rigtig lækker påskepynt fra Oi Soi Oi. Vi har det selv stående fremme her i Espergærde og det er virkelig et skønt syn der møder os hver morgen. Så stilfuldt, hyggeligt smukt! Billederne taler vidst sit eget tydelige sprog!

    Du kan se alt påskepynten på vores hjemmeside ved at klikke her.

     photo Oi_Soi_Oi_071_zpscba2647e.jpg

     photo Oi_Soi_Oi_12_zps172892b2.jpg

     photo Oi_Soi_Oi_08_zpsec19b5ef.jpg

     photo Oi_Soi_Oi_11_zps79f8eea7.jpg

     photo Oi_Soi_Oi_15_zpsdc3b7c81.jpg

     photo Oi_Soi_Oi_19_zps1e905c44.jpg

  • 21.02.2014

    Noget der kan få et hjem til at rode, er en masse små ting der fylder hist og her. En god idé er at samle alle tingene i nogle kasser og vi kommer derfor med et forslag til, hvorledes det kan gøres. Vi synes nemlig det kan se rigtig fedt ud, hvis man på forskellige møbler sætter en lille læderrem i som håndtag. På billederne herunder kan I se hvordan I selv kan enten forny et møbel, eller gøre en kasse lidt mere stilfuld.

    Har du ikke allerede selve opbevaringsmøbler du vil forny, skal du bruge træ til at lave kassen af, trælim, skruer, en boremaskine og nogle læderrester.

     photo diy_2_zps137e19b3.jpg

    Så skal man selvfølgelig samle kassen i de mål, man nu skal bruge. Det er en god idé at bruge skruetvinger, til at presse pladerne godt sammen.

     photo diy_3_zps8bad5931.jpg

    Efter du har samlet kasserne, skal læderremmene sættes på. Her er de sat på vandret, men man kan selvfølgelig gøre som man selv synes. Læderremmene er skruede fast, så de også sidder fast, når man faktisk bruger dem.

     photo HuldaDIY_04_zpsd058feab.jpg

     photo diy_7_zps0a1e4faf.jpg

    Denne DIY har vi lånt af Bungalow5 og du kan se alle billederne og deres beskrivelse af projektet her

  • 21.02.2014

    Se engang nogle lækre billeder af børne kollektionen fra Ferm Living! Vi synes de er SÅ flotte - tænk engang at have sådan et værelse Skal du indrette et nyt børneværelse, eller bare friske det lidt op? Så husk at du kan finde alle varene på vores hjemmeside 

    http://www.cahetu.com/maerker/ferm-living/ferm-living-borne-kollektion

     photo ferm_2_zps673963a1.jpg

     photo ferm_zps90a1eb0b.jpg

     photo ferm_3_zps286977e3.jpg

     photo ferm6_zps326f747e.jpg

     photo ferm4_zps365aaecb.jpg

     photo ferm5_zps3b2e696e.jpg

     

    Billederne er stylet af Emma fra Emmas Designblogg og Riikka fra Weekdaycarnival og billederne har vi lånt fra Ferm Living's facebook side. Du kan se mere om de to seje kvinder, der har stylet billederne, på:
    http://emmas.blogg.se/
    http://weekdaycarnival.blogspot.fi/

  • 19.02.2014

    Kender I det, at der bare er nogle badeværelser, som er lidt lækre end andre? I det her tilfælde snakker jeg ikke om rengøringen, men om de små ting i rummet, som er med til at gøre rummet mere hyggeligt, få det til at dufte skønt og bare tage sig lidt bedre ud?

    Jeg kunne godt tænke mig at give lidt inspiration, til sådan et badeværelse idag og jeg vil derfor fremhæve nogle produkter, som jeg mener kan gøre en stor forskel for hele oplevelsen når man træder ind på badeværelset.

    Duften i rummet betyder altså bare noget. Jeg er blevet heeelt vild med duftpinde fra Savon De Marseille, som også fås i forskellige dufte. Pt. har jeg selv den der hedder Rose, men man kan også få duften med Lavendel, Oliven og Verbena.

     photo rose-duft_zps1bb791a1.png

    En anden ting jeg lige har erhvervet mig til badeværelset er en Bellino krukke fra Kähler. Den ser super flot ud, ved siden af duftpinden og glasflakonen og så er den bare enormt praktisk, til at ligge armbånd, hårnåle eller andre småting ned i. Der kommer snart nye farver i Bellino serien og så vil jeg gerne have i hvert fald én mere - måske en størrelse større.

     photo bellino_zps62c58d1c.png

    Det er lidt i samme genre som duftpindene øverst, men der er bare heller ikke noget som en god håndsæbe eller håndcreme - og duften af den! Jeg synes det er så fantastisk når jeg vasker hænder i noget, som ikke bare dufter som de "almindelige" honning eller citrus sæber, man ellers køber. Derfor står håndsæben og cremen fra Rudolph Care højt på min ønskeliste over ting jeg skal have til badeværelset. Den dufter af en mild blanding af acai-bær og blomster. Det samme gælder for håndcremen og begge dele, skulle være yderst skånsomme for hænderne.

     photo handcare_zps3c80033d.png

    Helt praktisk så skal der jo også være håndklæder på badeværelset - det er i hvert fald smart! Men de kan også være med til at bringe en stemning frem. Jeg synes selv det ser bedst ud hvis håndklæderne er ens, eller holder sig i de samme nuancer. Derudover må de jo også gerne være funktionelle og have en god tørreevne. Jeg har egentlig altid været vant til de helt almindelig håndklæder i frotté og har egentlig ikke tænkt videre over om der fandtes noget bedre, jeg ved bare at er håndklæderne meget nye eller meget bløde, så synes jeg ikke de har en god nok sugeevne. Nogle håndklæder der er super lækre og bestemt kan finde ud af at suge, er håndklæderne fra The Organic Company. Jeg tror faktisk godt jeg kan forstå hvorfor de kalder dem for Wellness towel og Waffle towel, for hold da op hvor er de dejlige!

     photo ha30A0ndklaeligder_zps545dfd51.png

    Noget som oftest kan gøre et rum hyggeligt og give en god stemning, er stearinlys. City Lights fra Louise Roe er egentlig lidt voldsomme, men fordi de er gennemsigtige fremstår de ikke så tunge og bastante. Sætter man et lille fyrfadslys i, giver det et rigtig flot skær. Jeg har selv en som lige nu står i stuen, men jeg synes faktisk også den ville tage sig godt ud på badeværelset. Faktisk så gade jeg rigtig godt have to, hvor den ene skulle være med fyrfadslys og den anden kunne have en lille løgplante i, f.eks. en hyacint eller påskelilje.

     photo citylights_zps10ddb79b.png

     

    Du kan få meget mere inspiration til dit badeværelse under samme kategori på vores hjemmeside. For at komme direkte derind klik her 

  • 17.02.2014

    Vi har ikke selv været afsted til Stockholm Furniture Fair, vi har holdt øje fra Espergærde via internettet og I får her nogle billeder af vores smugkiggeri.
     photo 48-Stockholm-Furniture-Fair_1_zps89910a9f.jpg

     photo 15-Stockholm-Furniture-Fair_zps2c826dd0.jpg

    "Blom" lamps af Andreas Engesvik ses på billedet herover. Det ser super fedt ud med lyset og den grønne farve!

     photo 09-Stockholm-Furniture-Fair_zps7397a549.jpg

    Stolene hedder Will og er designet af Lith Lith Lundin fra Greenhouse. Vi kunne godt tænke os at prøve og sidde i dem og så synes vi det er et rigtig flot skyggespil de laver!

    Vores egen Montana var selvfølgelig også med i Stockholm. Her er reolsystemet bygget flot op, så det fanger vores blik.

     photo 39-Stockholm-Furniture-Fair_zps9cd4be03.jpg

     photo 46-Stockholm-Furniture-Fair_zps4e3a738c.jpg

    'Sucabaruca' hedder kaffestellet her, der er designet af  Luca Nichetto og Lera Moiseeva for Mjölk. Det er ret specielt men også ret hyggeligt. Hvad synes I, er det flot eller bare for mærkeligt?

    Der blev også leget med Børge Mogensens "Spanske stol". På billedet herunder ses en videreudvikling af stolen, som Alfredo Häberli har stået for i forbindelse med arrangementet i Stockholm.

     photo 17-Stockholm-Furniture-Fair_zps6ade886a.jpg

     

    Alle billederne vi har brugt i denne post er lånt af hjemmesiden Wallpaper og deres artikel omkring Stockholm Furniture Fair.

  • 14.02.2014

    I dagens anledning har vi fundet en masse "røde" produkter frem til dig. Det er produkter som vi synes er super lækre og som vi da godt lige kunne bruge, på sådan en dejlig kærlighedsdag. Der er både lidt til sofaen, sengen, væggen, blomsterne og kroppen. Hav en rigtig dejlig dag - om du holder Valentins dag eller ej - og hav en skøn weeekend <3

     photo roslashd_blog_zpsa0494f20.jpg

     

    Puder fra Christina Lundsteen og Louise Roe // Pleje og skønhed fra Savon De Marseille og Rudolph Care // Krukker og vaser fra Kähler // Plakater fra Playtype og Nadja Rahr // Plaider fra Ferm Living og Louise Roe // Sengetøj fra HAY og ByNord // Sengetæpper fra HAY 

  • 14.02.2014

    Denne DIY er til dig, der mangler et nyt spisebord, skrivebord eller sofabord. Jeg synes bordet er super fedt, fordi det har et råt look, men samtidig er så simpelt, at det passer ind i mange hjem. Idéen er langt fra ny, men derfor kan det jo sagtens være der sidder nogen derude, der ikke har tænkt over muligheden for dette bord, eller som bare ikke har fået taget sig sammen endnu. Proceduren, ses på billederne herunder:

     photo Diningtable_zps27b22e09.png

    1) Start med at anskaffe dig nogle planker du synes er flotte og skær dem til så de har den størrelse du synes dit bord skal have.

    2) Læg plankerne med den side du bedst kan lide, nedad. Så kan du nemlig skrue dem sammen som vist på billede 1. Husk at sørge for, at skruerne er lange nok så de skruer pladerne sammen men ikke så lange, at de går hele vejen igennem.

    3) Puds plankerne godt med sandpapir, så slipper du og dine gæster for, at ende med splinter i hænderne.

    4) Hvis du kan lide det rå look, fortsætter du herefter med at give bordpladen en tur med Lady Interiørmaling (Jotun), i farven Patinagrå. Det er giver træet en mørkere og mere "brugt" farve.

    5) Når malingen er tør, skal du sætte ben på bordet, som er smart at gøre på de tværgående bræder, der holder bordet sammen. På billedet er der brugt ben fra IKEA, (Ikea vika Lerberg), men du kan selvfølgelig bruge de ben du synes.

    VOÍLA, du har nu et nyt bord!

     photo IMG_0624_zps6ddbe4b2.jpg

    Billeder og inspiration til dette bord er fundet på følgende sider: Stylizimo & De små ting

  • 12.02.2014

    Vi har indset det! Vi mangler simpelthen skønne, duftende og grønne smukke planter i vores hjem. Det kan kan være super flot og super godt for dit indeklima! Men hvordan er det lige man sætter det op? Hvilke planter skal man vælge og hvordan skal det arrangeres? Vi har fundet en masse billeder du kan bruge som inspiration - det vil vi i hvert fald. Planterne ser super godt ud på de forskellige måder de medvirker til indretningen i boligen. Og så er de jo altid moderne. Man kan selv vælge og vrage mellem de tusindvis af planter der findes, man kan endda køre et helt farvetema, hvis det er dét man ønsker. Vi føler os inspireret og klar til at købe en hel blomsterforretning!

     photo blomster_inspiration2_zps573ba820.png

     

    Ser det ikke bare lækkert ud? "Drivhuset" kan man selv lave med Light House fra Norman Copenhagen. Man kan gøre det med blomster, men det er også en god idé at bruge til krydderurter i køkkenet. God fornøjelse med at gøre hjemmet grønnere!

  • 10.02.2014

    Fejrer du Valentins dag? Det gør vi egentlig ikke men det skal jo ikke afholde os fra, at vi kan bruge dagen på, at finde en lille ting til os selv. Vi har samlet et par gaver herunder, som kun er til dig. Det er personlige ting, som kun skal bruges af dig og som du kan få glæde af, langt frem i tiden. Det er nemlig lækre, klassiske produkter, der er lavet ud fra tanken om, at du skal have det rart.

    Valentins dag photo valentines-dag_zpsf7cb0a12.png

     

    1: Louise Roe Kabelstrikket cardigan  // 2: Louise Roe Scarlet tørklæde // 3: Pernille Corydon Coin stik øreringe // 4: Louise Roe Halley bluse i merinould // 5: Rudolph Care "Let the glow begin" gaveæske // 6: Louise Roe Big Betty skindtaske // 7: Louise Roe Dolly T-shirt // 8: Stenalderkøkken - signeret udgave // 9: Louise Roe Phillipa bukser