10.07.2018

foodbag

Hvert år skyller over 1000 ton affald op på den danske vestkyst Og tallet stiger hvert år – år efter år! Det primære affald er plastik, da vi som forbrugere anvender ufattelig meget af dette i vores dagligdag (Kilde). Vidste du, at vi danskere i gennemsnit bruger 57 kg. plastik om året? Alt lige fra indpakning af vores råvarer til beholdere, plastposer etc. – tankevækkende ikke? (Kilde). Og det er faktisk et af de højeste forbrug i Europa – desværre ikke noget, at være stolt af.

Plastikken ender i høj grad som svært nedbrydeligt affald i naturen - hvilket er et stort problem og en tankegang vi hos Cahetu ønsker, at gøre op med. Der findes heldigvis mange gode alternativer og The Organic Company har netop lanceret et genialt produkt nemlig de økologiske foodbags. Poserne er lavet af 100% GOTS certificeret økologisk bomuld og er gode for både dine råvarer og miljøet. Vidste du for eksempel, at din ost eller spegepølse har bedre af, at ligge i en åndbar bomuldspose frem for en lukket plastikbeholder eller stanniol, da den på denne måde bevarer sin smag og aroma meget længere? Det var vi i hvert fald ikke klar over.  Med de smarte foodbags er dine råvarer godt klædt på og de er tilmed nemme, at tage med i supermarkedet næste gang du handler ind.

Vi tror på, at en bæredygtig tankegang er vejen frem. Og hvem vil ikke gerne være med til, at skabe en bedre og mere miljøvenlig fremtid og verden for vores børn og børnebørn.

Så hjælp os og hver med til, at reducere vores plastik forbrug ♡

Kommentarer